Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Her ses Knud Larsen med turens to største torsk på 14,5 og 19,1 kilo. 29-04-2008 – KNUD LARSEN og tre fiskekammerater fra Kalundborg havde meldt sig på buletur, den var arrangeret af Lillebælt Sport. – Vi ankom til Thyborøn om aftenen den 11. april omkring kl. ti om aftenen, fortæller Knud Larsen. – Båden "Bodil" med skipper Per Jensen, var på vej i havn med et hold tyskere og kunne fortælle, at der var rigtig godt med torsk ude på nogle af stengrundende. Tyskerne havde tage rigtig mange fine fisk fra 2-9 kilo, men desværre ikke nogen målere. Der var så småt kommet flere lystfiskere til, både fra Jylland og Fyn, så der var i alt 12 personer, der kunne gå om bord og ligge sig til at sove i køjerne. Aftalen var, at klokken fire skulle skipper og hans søn Kasper starte op, for der var 3-4 timers sejlads til fiskepladserne. De håbefulde lystfiskere kunne derfor nå at få noget søvn inden de skulle fiske. – Jeg vil ikke påstå, at vi fik sovet særlig meget den nat, men vi lå da meget godt i køjerne, fortsætter Knud Larsen. – Efter morgenmaden, ringede Per med klokken, da han kunde se, at der var fisk under kølen. Alle mand sprang til deres fiskestænger, dvs. der manglede to, de havde det ikke så godt, for "Bodil" fulgte jo med bølgerne. Aldrig så snart, at grejet var kommet til bunds, var der bid. Stængerne stod i stramme buer og den ene torsk efter den anden blev halet om bord. – Der blev fanget 18 målere i alt, samt rigtig mange fra 2 til 9 kilo. hvoraf jeg var heldig at tage tre målere, som vejede henholdsvis 13, 14,5 og 19,1 kilo. Jeg forsøgte at holde de to fisk op til fotografering, men måtte kapitulere, så ved hjælp af et par snore, blev de hængt op i riggen, slutter Knud Larsen.

Denne artikel 18 målere fra Thyborøn er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.