Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Action i Amazonas

Denne forrygende 6kilo+ peacock bass blev fanget af Johnny Jensens fiskemakker Rubinho de Almeida Prado på en 16centimeter lang Deviator.

Foto: Johnny Jensen

Peacock bassen – der har fået sit navn på grund af "påfugleøjet" ved haleroden – er en af Amazonas allermest eftertragtede sportsfisk, og den er kendt som en ilter og hårdhændet fighter. Foto: Johnny Jensen. 11.09.09 – DEN DANSKE GLOBETROTTER og Fisk & Fri skribent Johnny Jensen har været i Amazonas for at fiske peacock bass, og det er der – som sædvanligt – kommet en masse spændende fangster og billeder ud af. Johnny spenderede to uger i junglen og i løbet af denne tid, blev der også fisket arapaima, arowana, redtail catfish, shovelnose catfish, piranhaer og flere andre arter. En ny tur er allerede i støbeskeen, og på den tur vil Johnny gå specifikt efter dracula payara, doradoer og gigantiske mallearter.

Nå, lad os vende tilbage til peacock bass fiskeriet. Det var nemlig ganske ophidsende, og Johnny havde fornøjelsen af at fange et utal af disse stærke fightere på de medbragte agn fra Savage Gear. Peacock bassene havde tydeligvis aldrig set noget lignende, for de knaldede hæmningsløst på agnene med den størst tænkelige voldsomhed.

Du kan se flere af Johnnys billeder på www.jjphoto.dk og læse mere om agnene, som han brugte under turen på www.savage-gear.com. Herudover kan du i Fisk & Fri’s online artikelarkiv læse Johnny Jensens artikel om en tidligere tur til Amazonas på jagt efter peacock bass.

Denne artikel Action i Amazonas er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.