Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Det flyder desværre stadig med skrald mange steder rundt om i landet, men du har nu muligheden for at være med til at rydde op i dit nærområde. 12.02.10 – VI LYSTFISKERE færdes ganske meget i naturen, og der er ikke noget mere hjerteskærende end at se et å- eller kyststræk, som flyder med skrald og affald. Det er både beskæmmende og irriterende, og derfor er det fantastisk, at der er nogen, som sætter fokus på netop det affaldsproblemerne. For sjette år i træk arrangerer Danmarks Naturfredningsforening en landsdækkende affaldsindsamling, og i år finder den sted den 18. april. Du kan allerede nu tilmelde dig selv eller en gruppe via hjemmesiden www.dn.dk/affald. Her kan du også se andre, der har tilmeldt sig og finde en åben gruppe i dit nærområde, som du kan følges med.

Indsamlingen bliver større og større hvert år, fortæller Danmarks Naturfredningsforening. – Det udsagn bygger vi på, at stadig flere vælger at sætte nogle timer af en forårssøndag for at bidrage til, at vores fælles naturområder bliver rene og rare at færdes i.

Ser vi på antallet af indsamlede dåser og hvor mange ton affald, der bliver fjernet fra naturen, har disse tal de sidste år været svagt dalende. Det er vi rigtig glade for. Det betyder nemlig, at affaldsindsamlingerne har medvirket til, at det går den rette vej mod mindre skidt og skrammel i naturen, og ved nærmere eftersyn kan vi se, at der er stadig færre af de helt store stykker affald som efterladte biler og store bunker byggeaffald.

Mængderne af indsamlet affald vidner dog stadig om, at indsamlingen er vigtig, og skønt det mest ønskværdige ville være, at vi alle rydder op efter os selv, hver gang vi færdes i det fri, så er den landsdækkende forårsrengøring et godt og nødvendigt bidrag til, at den danske natur er et skønt sted at opholde sig, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

For mere information og tilmelding www.dn.dk/affald

Denne artikel Affaldsindsamling 2010 er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.