Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

nakskov-sport
På billedet ses dagens tre vindere. Fra venstre Christen Timm, Jakob Brun og Henrik Mattsson.

Søndag d. 26/2. 2017 var Nakskov Sportsfisker Forening på årets første pirketur på Langelandsbæltet. Som noget nyt blev turen sejlet med skibet Amigo fra Langø, Hvor Henrik Agner stod bag roret. På trods af en frisk vind på omkring 10 m/s dagen igennem forløb turen rigtig fint. Amigo er en stor og tung kutter der ligger meget roligt i søen, så der var ingen søsyge fiskere ombord.

Fiskeriet forløb stille og roligt med en fisk af og til fordelt over hele dagen. Der blev fanget en hel del undermålere der dog hurtigt fik deres frihed igen. Dagens resultat blev 15 torsk med i havn til de 11 deltagere. Så der var ingen problemer med at holde kvoten på de tre torsk pr. mand der må hjemtages i februar og marts måned. Fangsten er faktisk mere end en fordobling af sidste års resultat på samme tur der kun gav 7 torsk.

Dagens tre største torsk blev fanget af følgende:

1.  Christen Timm      2,75kg.

2.  Jakob Brun           2,40kg.

3.  Henrik Mattsson   1,85kg.

Denne artikel Årets første pirketur er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.