Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Bådmesse i Bella

Det her er nok ikke en typisk fiskebåd, men på bådmessen i Bellacenteret er der mulgheder for at se alt fra gummibåde til luksusyachts. ÅRETS STORE BEGIVENHED i bådbranchen er den årlige bådmesse der foregår enten i Dronning Margrethe Hallen i Fredericia eller i Bella Centret på Sjælland. I 2008 er det igen Bella Centret der lægger lokaler til den velbesøgte udstilling.

Arrangementet som løber af stablen den fra den 23. februar til den 2. marts står i de store bådes tegn.

Efterspørgslen på store både bliver ifølge brancheorganisationen DanBoat større og større. Måske ikke lige oplagte til os lystfiskere, men vi har jo også lov til at drømme.

Men umiddelbart ser det også ud til at det er året hvor fiskemaskinerne kommer i vælten. Mange af Fisk & Fri´s gode samarbejdspartnere i bådbranchen, har bebudet at ville møde op på messen med nye spændende modeller og bådpakker til lystfiskerne. Og bliver man træt i fødderne kan man jo møde op på Fisk & Fri´s stand og nyde en kold fadøl, mens man overvejer de mange gode tilbud.

Se mere på Bådmessens egen hjemmeside.

Denne artikel Bådmesse i Bella er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.