Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Fisk & Fri’s Gordon P. Henriksen med en brakvandsgedde fra Stege Nor – en gedde, der som flere andre fra samme dag, blev skånsomt genudsat. 19.11.09 – IGENNEM TIDEN er rigtigt mange bestande af brakvandsgedder rundt om i landet blevet fisket sønder og sammen af erhvervs-, fritids- (og lystfiskere). I dag fortsætter tendensen desværre, og det ses med al mulig tydelighed ved fx Bøgestrømmen på Møn. Her er mængderne af ulovlige garn og ruser påfaldende, og der er – ligesom i flere andre brakvande – sket en markant tilbagegang af gedder.

Piratfiskeriet maskeres ofte med et enkelt lovligt redskab, men sætter man sig ind i reglerne for garnfiskeri, er det til at gennemskue. Reglerne er som følger; en fritidsfisker må sætte seks redskaber, hvoraf dog max tre må være garn. Garnlængden må maksimalt være 45 meter pr. garn. Mht. afmærkning skal den østlige ende af redskabet markeres med et flag og en gul refleks, og den vestlige ende markeres med to flag og to gule lysreflekser. Derudover skal der være et gult mærke, hvorpå navn og adresse skal stå. Fritidsfiskernummeret skal enten stå på det gule mærke eller på bøjen. Sidst men bestemt ikke mindst skal de selvfølgelig stå 100 meter fra land.

Fiskerikontrollen kæmper en ulige kamp og har alt for få ressourcer – derfor må vi hjælpe dem, alt det vi kan – og det betaler sig at anmelde ulovlige garn og ruser. I foregående uge rykkede Fiskerikontrollen således ud prompte – da der løb anmeldelser ind om ulovlige garn fra området omkring Møn.

Hvis du ser ulovligt satte garn, kan du anmelde dem online på http://webfd.fd.dk/php/anmeldelse/ Det er både let og hurtigt.

Denne artikel Brakvandsgedden i bekneb er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.