Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Tre glade juniorfiskere med de præmier de vandt til konkurrencen i Skyggehale Put & Take d.10.oktober. 15.10.09 – EFTERÅRSFERIEN er børnenes ferie. Og traditionen tro er der igen i år blevet afviklet konkurrence for de yngste lystfiskere i Skyggehale Put & Take. Mange børn havde vundet deres billetter gennem Ikast Avis og Herning Folkeblad, og med fangstgaranti stillet i sigte var det nogle meget spændte og forventningsfulde børn, som mødte op til de to konkurrencer. Bare tanken om, at hver enkelt kunne være sikker på at få pølser og sodavand undervejs, og mindst én fisk med hjem gav en rigtig god stemning blandt de små lystfiskere. – Dette års usædvanligt gode efterårsvejr gjorde da heller ikke humøret dårligere, men fra morgenen af var det meget koldt – 7 grader kl. 8, fortæller Jens Jørgen Jensen fra Skyggehale Put & Take.

– Den første konkurrence forløb mellem kl. 9.00 og kl.12.00, fortsætter Jens, mens eftermiddagens konkurrence begyndte kl. 13.00 og sluttede kl. 16.00. – For en del af børnene skulle der virkelig overskrides grænser i forbindelse med lystfiskeriet. De børn, som ikke havde haft held til at fange fisk under selve konkurrencerne, gik dog ikke tomhændede hjem. Én efter én fik de til opgave at fange en løssluppen fisk på græsplænen med de bare hænder. Og når fisken så endelig var "landet" skulle de også prøve at slå fisken ihjel, så den kunne gøres klar til middagsbordet. Denne aktivitet er en kæmpe succes – både for deltagerne og som underholdning for tilskuerne, slutter Jens Jørgen.

Resultaterne af konkurrencerne blev som følger:

Formiddag:

fangst: 42 fisk på i alt 70,822 kilo.

Vindere:

Emil Olsen, Skygge, 12 år, 2,505 kilo.

Rasmus Simonsen, Thorsø, 9 år, 2,448 kilo.

Magnus Andersen, Skyggehale, 13 år, 2,3 kílo.

Eftermiddag:

fanget 17 ørreder. Vægt 27,051 kg

Vinder.

1. Kenneth Madsen, Ikast, 12 år, 2,143 kilo.

2. Lucas Adam, Ikast, 4 år, 2,111 kilo.

3. Jacob Nielsen, Ikast, 13 år, 2,055 kilo.

Denne artikel Efterårsferie i Skyggehale er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.