Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Lystfiskeriets Dag er et kærkomment initiativ, som er med til at sætte fortjent fokus på vores vidunderlige hobby. 12.05.09 – SØNDAG D.17 MAJ 2009 afvikler Danmarks Sportsfiskerforbund Lystfiskeriets Dag, hvor alle interesserede kan dukke op og prøve kræfter med lystfiskeri ved en lang række spændende arrangementer over hele landet. Flere tusinde danskere tog sidste år imod tilbuddet, og mange fangede deres første fisk og blev dermed forhåbentligt grebet af lystfiskeri. Andre fik drømmen om en laks eller en havørred indfriet, og endnu andre blev blot lidt klogere på lystfiskeri i al almindelighed.

DSF opfordrer igen i år alle til at tage familie og venner med til en oplevelsesrig dag ved fiskevandet. Der vil være aktiviteter ved både å, sø, kyst og hav. Engagerede og dygtige instruktører og foreningsfolk sørger dagen igennem for at hjælpe deltagerne godt på vej inden for lystfiskeriets fascinerende verden.

Ikke så få har fanget deres allerførste fisk på netop Lystfiskeriets Dag. Der er i hvertfald rig mulighed for at få hjælp til at lykkes med sit fiskeri. – DSF ønsker med Lystfiskeriets Dag at sætte fokus på dansk lystfiskeri, så flere kan få øjnene op for vores fantastiske hobby. Det er derfor glædeligt, at mange af de lokale foreninger igen i år bakker op omkring dagen og viser deres fiskevand og aktiviteter frem i lokalområdet, fortæller Klaus Balleby, der er aktivitetskoordinator i Sportsfiskerforbundet.

Lystfiskeriets Dag kan i 2009 diske op med godt 50 arrangementer, hvor de fremmødte kan opleve alt fra medefiskeri til DM i fluekast.

Af forskellige aktiviteter kan for eksempel nævnes: • Gratis fiskeri i en lang række havørred- og lakseåer

• Gratis søfiskeri og billigt put and take fiskeri

• Kystfiskeri efter hornfisk og havørred

• Havfisketur

• Fiskekonkurrencer

• Familiefiskeri

• Guidede fisketure til å, sø og kyst

• DM i fluekast, Odense

• Åbent hus i den lokale lystfiskerforening

• Surfcasting

Den komplette oversigt over arrangementer findes på www.lystfiskerietsdag.dk, så klik forbi siden og find et arrangement i dit lokalområde. I arrangementoversigten kan man læse meget mere om de enkelte arrangementer.

Denne artikel En dag i lystfiskeriets tegn er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.