Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Fangst af sildehaj

Denne sildehaj på omkring 100kilo er blot én ud af mange i samme kaliber, som har været en tur omkring Magnis båd den seneste tid. 03.08.09 – ER HAVFISKERI efter store rovfisk noget for dig, så er Færøerne måske rejsedestinationen for dig. Fra Fisk & Fri’s gode ven og samarbejdspartner Magni Blástein, har vi fået nys om, at fiskeriet efter sildehajer ud for de Færøske kyster er ved at være i højeste gear. Forleden aften var Magni på vandet med to kammerater, og tre hektiske timer fulgte. De havde kontakt med ikke færre end 6 hajer, hvoraf de to blev taget ind til båden. Magni vurderede begge fisk til at være i omegnen af 100kilo inden de fik friheden tilbage.

Begge fisk blev fanget af kammeraten Kasper, og begge fisk afkrævede en hårdhændet og udmattende indsats på omkring en halv time, førend de kunne afkroges. Til sidst var Kasper helt nede på knæ, af ren udmattelse, fortæller Magni.

Skulle du have lyst til at læse mere om Magnis bedrifter på havet og specielt om fiskeriet efter sildehajer, kan du besøge Magnis hjemmeside. Her er der også flere videoklip fra Magnis fisketure.

Denne artikel Fangst af sildehaj er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.