Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Den særfinnede ringbug er ikke nogen stor fisk, men fangsten af den er opsigtsvækkende det til trods. 15.01.10 – DET DANSKE FISKEATLAS fortsætter med at opsøge og dokumentere danske saltvandsarter, og nu er mændene bag faldet over en ganske opsigtsvækkende fangst midt i Nissum Bredning i Limfjorden. På Fiskeatlassets hjemmeside forlyder det, at der i et østerstrawl er fanget et eksemplar af en særfinnet ringbug (lipari Montagui). Fisken blev i første omgang fragtet til Dansk Skaldyrcenter, hvor den på grund af sin tykkelse straks blev døbt "Tromle". Da der var taget nogle billeder til dokumentation, blev "Tromle" sat i et akvarium. Da arten er svær at kende fra den lidt større finnebræmmede ringbug (Liparis liparis), blev det besluttet at sende fisken til Zoologisk Museum til nærmere undersøgelse.

På Zoologisk Museum kunne man slå fast, at der var tale om en særfinnet ringbug – og endda en ny danmarksrekord. Ikke overraskende viste det sig, at den tykke fisk var en hun, der var fuld af store æg. Den helt præcise længde kunne ikke måles, for fisken, der er meget blød i kødet, mistede en del af halen, mens den gik i akvariet. Ud fra de oprindelige billeder blev det beregnet, at den var 11,2-11,5 cm. Der er ikke tidligere registreret eksemplarer over 10 centimeter i Danmark.

Se eventuelt mere på www.fiskeatlas.dk

du kan også møde Fiskeatlas.dk på Både i Bella.

Denne artikel Fangst af sjælden fisk er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.