Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Dagens største fisk på 4,0 kilo blev taget af Jens efter sms-konkurrencen. Hans næststørste fisk på 3,3 kilo var den største i løbet af sms-konkurrencen – som blev vundet af Martin Kroyer Rasmussen, der gættede 100 % plet. Vi siger tillykke med fem års friabonnement på Fisk & Fri. JENS BURSELL OG GORDON P. HENRIKSEN måtte tidligt op i morges. Det er jo ikke usædvanligt, når man skal ud at fiske og det skulle de sådan set også. Det usædvanlige var nok nærmere, at de skulle fiske i Tivolisøen live på TV2 i Go Morgen Danmark.

Gordon P. Henriksen kom ikke i nærheden af en DK rekord på flue, men fik fem fluekarper og nød fiskeoplevelsen i Tivoli fuldt ud. De havde håbet på at slå den gældende Danmarks rekord for karpe på flue, som er på 7,13 kilo, men måtte erkende at de ikke så en eneste fisk over fem kilo. Det var dog en drengedrøm der gik i opfyldelse at få lov at fiske derinde og det lykkedes da også både dem og Peter Tanev at fange en stribe fine karper.

Peter Tanev viste sig at være en ivrig sportsfisker og havde mere travlt med at fiske, end med at fortælle om vejrudsigten.

Go Morgen Danmark havde i samarbejde med Fisk & Fri udlovet en præmie til den seer, der gættede , hvor stor den største karpe, som blev fanget var: Fem års gratis abonnement på Fisk & Fri samt lov til at fiske i Tivolisøen en enkelt dag. Svaret blev 3,3 kilo og den heldige vinder blev Martin Kroyer Rasmussen fra Viborg. Jens og Gordon kunne dog ikke lade være med at fiske lidt videre efter kameraerne var slukket og fik flere fine fisk på brød og fluer med Jens’ skælkarpe på 4,0 kilo som dagens største. Jens har tidligere fisket i Tivoli og har fået fisk op til 12,8 kilo, som nu svømmer rundt i Danmarks Akvarium.

Se dagens klip på Go Morgen Danmarks hjemmeside her.

Vores nye redaktionelle medarbejder, Rasmus Ovesen havde set med fra sidelinjen, men kl. ni da programmet var slut smed han fluelinen ud og tog et par pæne karper.

Denne artikel Fisk & Fri i Fjernsynet er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.