Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Havbars, som denne her Jesper Bastlund fangede fra sin kajak i Skagen i august, er ved at blive mere almindelige på de danske kyster. FOR 6000 ÅR SIDEN svømmede torsk og sild rundt i danske farvande sammen med sydlige arter som ansjoser og havbars. Dengang var havet 2-3 gader varmere end i dag, og arkæologiske studer af fiskeben fra fortiden kan fortælle os, hvordan livet i havet omkring os vil forandre sig, når temperaturerne igen stiger.

Klimamodeller forudsiger, at temperaturen i havene stiger omkring 3 grader i løbet af de næste 70 – 100 år. Spørgsmålet er, hvordan det vil påvirke fiskelivet i havene omkring os.

En gruppe forskere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU og Zoologisk Museum har netop publiceret et bud.

108.000 fiskeben

I et særnummer af tidsskriftet Fisheries Research præsenterer de resultatet af studier af 108.000 fiskeben fra arkæologiske udgravninger i Danmark. Det sker som led i det internationale projekt "History of Marine Animal Populations".

Fiskebenene stammer fra en af de perioder, hvor havtemperaturerne omkring Danmark har været højest, nemlig fra cirka 7000 til 3900 før vor tidsregning. Dermed kan de arkæologiske kilder være en indikator for hvilke arter, som vi i fremtiden får at se i vores farvande i kølvandet på den globale opvarmning.

Sydlige arter almindelige

Studier af de arkæologiske fiskeknogler afslører, at arter som ansjos og havbars, som i dag hører til i Middelhavet og i Den Biskayiske Bugt, dengang var almindelige i havet omkring Danmark. Efterhånden som temperaturerne igen faldt efter den varmere periode, forsvinder de fleste sydlige arter igen fra de arkæologiske kilder. Det er netop arter som disse, som danske fiskere de seneste år igen er begyndt at få i nettene og f enden af linen, i forlængelse af de sidste 5-10 års temperaturstigninger.

Torsk trodser varmen

Forskerne fandt også tusindvis af torskeknogler i de arkæologiske fund. Det var i første omgang overraskende, da forskning har vist, at 80erne og 90ernes temperaturstigninger i Nordsøen har været hårde for bestandene af ungtorsk.

De nye fund viser imidlertid, at torsken godt kan klare en temperaturstigning, hvis bare fiskeritrykket indrettes efter bestandens størrelse, lyder konklusionen. I arkæologisk tid var fiskeritrykke på torsk meget mindre end det er i dag. "Budskabet fra fortiden er, at hvis vi fortsat vil have torsk på middagsbordet om 100 år, så kan vi få det – men kun hvis fiskerne fra alle lande omkring Nordsøen, Kattegat og Østersøen letter fisketrykket", sagde seniorforsker Brian MacKenzie, Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU, da de første resultater blev fremlagt på en konference i efteråret sidste år.

History of Marine Populations:

Census of Marine Life – eller på dansk "optælling af livet i havene" – er et samarbejde mellem forskere i 80 lande. Målet er i 2010 at kunne udgive verdens første folketælling af klodens liv i saltvand: Fra planter til dyr, bakterier og svampeliv. "History of Marine Animal Populations" er den del af Census of Marine Life som kortlægger den historisk udvikling af livet i havet og af menneskets udnyttelse af havets ressourcer. Projektet har et tydeligt dansk islæt, da både Danmarks Fiskeriundersøgelser ved DTU og Roskilde Universitetscenter er repræsenteret i styregruppen, som ledes af rektor Poul Holm (RUC).

Denne artikel Fiskeben fortæller om fremtiden er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.