Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Geddefest i Norge

Her er det "Jokeren" med en flot 12,4 kilos fisk der huggede på en Butch wobler i Golden Ambulance farver. DE TO GEDDEFISKERE, Christian "Jokeren" Møller og Martin "Don" Olsen, er netop hjemvendt fra en kort tur til Norge for at fiske en af de store søer i Oslo området. – Jeg havde fisket området en del gange før og derfor, havde jeg en ide om hvilke teknikker og metoder vi skulle benytte, fortæller Christian. – Vi dørgede de områder af søen hvor strømkanterne ramte det stillestående vand, da det ofte er der gedderne jager. Sigten var som ofte før ikke god, og derfor kom der også agn på i nogen kradse farver.

På fire dages fiskeri gav det over 100 fisk. Der var selvfølgelig mange mindre fisk men også et par rigtig gode imellem. Vi fremhæver lige de fires største over ti kilo:

En gedde på 10.1 kilo huggede på 4.5 meters dybde i forholdsvis kraftig strøm. En 11.8 kilos fisk huggede på Martins paravane i et område der før havde givet store fisk. Dagen efter gav en på 12.4 kilo, som huggede blot 50 meter fra samme område som Martins fisk dagen før. Den sidste dag gave turen største fisk på 13.1 kilo, som var den klassiske historie om bundhugget der blev til en stor fisk.

Alle fiskene var i meget god kondition, årstiden taget i betragtning. De var fyldt med byttefisk, og var i gang med at komme i form igen efter legen, som var vel overstået for 2-3 uger siden, slutter Christian.

Du kan læse en stor artikel om Jokerens geddefiskeri i Norge i vores online artikel arkiv her.

Martin " Don" Olsen, har aldrig fisket gedder i Norge før, men havde en forrygende tur med sin kammerat. Her er han med sin største fisk. En fed 11,8 kilos fisk der ikke kunne stå for en Alien Eel i Golden Ambulance. Denne farve var "klart" bedst i det uklare vand.

Denne artikel Geddefest i Norge er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.