Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Michael Skatka Nielsen, var en af de lystfiskere der havde en god premiere i Lerkenfeld å. Her ses han med en flot blankfisk på 50 centimeter.LERKENFELD Å bød fredag d. 16. januar på årets første grønlænder tur. Og ifølge de fiskere Fisk & Fri’s snakkede med, så er det bestemt ikke årets sidste. Åen, der desværre har være ramt af et nyligt syreudslip i tilløbsbækken Nørager Bæk, kastede nogle pæne fisk fra sig. Der blev selvfølgelig fanget en del undermålere, men det blev også til pæne fisk over målet og tilmed et par steelheads, der faldt for fiskernes fluer. Også enkelte spinnefiskere var på pletten og havde flere fisk på land. Samlet set estimeres premieredagen at kaste mellem 100 og 150 fisk af sig, hvilket må siges at være særdeles tilfredsstillende. Hvor mange af dem der var over målet, vides desværre ikke.

Flere af de grønlændere der blev fanget, havde stadig havlus på kroppen, hvilket indikerer at de kommer direkte fra havet.En af de lystfiskere der trodsede vinterkulden, var Michael Skatka Nielsen fra Aalborg. Han fangede en del grønlændere på premieredagen, hvoraf den ene ses på billedet ovenfor. Fisken blev ikke vejet, men målte godt 50 centimeter og blev nænsomt genudsat efter endt fotografering. Desuden fangede han en rigtig flot steelhead, der fightede både opstrøms og nedstrøms i godt ti minutter, inden den gav op og lagde sig om på siden. Sammenlagt blev det til otte premierefisk til Michael og alt i alt var det en god start på årets grønlænderfiskeri.

Denne artikel God premiere i Lerkenfeld å er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.