Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Havbars ved Hirtshals

Anders Leth fik denne flotte havbars på 3,3 kilo ved revet ved Hirtshals fyr. Med på billedet er hans svoger Esben, der var på besøg for at prøve havbars fiskeriet.DER HAR VÆRET GODT GANG i havbarsfiskeriet på revet neden for Hirtshals Fyr, fortæller Erik Simonsen fra Grejonline.dk.

Anders Leth fra den lille by Vidstrup tæt ved Hirtshals har besøg af sin svoger Espen. De to havde haft et par ture uden fisk, men var mandag eftermiddag igen taget ned til Fyret for at prøve lykken.

Efter tre timers fiskeri huggede drømmefisken endelig på Anders Leths 27 grams Brøndum blink fra Magic Minnow.

Da fisken huggede stod det på 10 minutters hidsig fight. Stangen flexede og bremsen fik lov til at arbejde inden Anders med stor jubel kunne nette den flotte blanke havbars vejede 3,3 kilo.

Overraskelsen var stor da vi opdagede hvordan fisken havde bøjet den Owner trekrog som Anders havde monteret på blinket. Krogen var simpelthen krøllet sammen af trykket fra fiskens kæbe. Det skal lige siges at krogen normalt er så stærk at man ikke kan bøje den med fingerne.

De to genoptog fiskeriet, og glæden havde knapt lagt sig da der igen var bud efter blinket. Denne gang var det en god havbars på 1,5 kilo. som afsluttede denne fantastiske fisketur for de to lystfiskere.

Det var i øvrigt ikke helt tilfældigt at Anders havde valgt det 27 grams Brøndum blink i green/yellow til havbarsfiskeri. Han var med på en tur hvor en bekendt fik 2 kæmpe havbars på netop dette blink. Disse fisk vejede henholdsvis 3,2 kg. og 3,7 kg. så det må siges at Brøndum har bevist sin effektivitet til dette fiskeri. GENERELT er der fanget godt med havbars ved Hirtshals og det lille rev på Tornby strand. De fisk der er blevet landet har vejet imellem 1 kilo og op til 3,3 kilo med en hel del fisk på 1,5 kg og en enkelt på 2,5 kilo.

Hvis vejret tillader at fortsætte fiskeriet, er der gode muligheder for bars i hele september og oktober. Der er endda fanget havbars på op til 2,5 kilo helt hen i november.

Det ser ud til at fiskeriet har været bedst i eftermiddagstimerne og hen til mørkets frembrud.

Vi har talt med en del sportsdykkere der kan fortælle at de tit ser nogle store havbars der følger i halen på multestimerne, slutter Erik sin melding.

I SEPTEMBER UDGAVEN af Fisk & Fri som er ude i butikkerne nu, kan du i øvrigt læse om medeteknikker til havbars. Se mere her om indholdet i september bladet.

Denne artikel Havbars ved Hirtshals er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.