Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

23-03-2008 – LARS SØRENSEN fra Harlev lidt uden for Århus, har sin vante gang på kysterne på Djursland. Han er en ivrig kystfisker, der ynder at fiske med flue på kysten og han er gået i skarp træning til landskampen, som Fiskeklubben Automaten hvert år arrangerer. Han har glædet sig meget til havørredsæsonen og har allerede været af sted i sidste uge, hvor det blev til en havørred på 50 og en på 60 centimeter, samt flere undermålere. Med selvtilliden i orden var han af sted igen den 16. marts. – Jeg fisker med flue på kysten og ørrederne har øjensynligt fået smag for kutlinge imitationerne i brunlige nuancer, fortæller Lars Sørensen. – Jeg var taget af sted igen for at se om havørrederne stadig var på pladsen, og det var de. Denne gang blev det til en rigtig flot blankfisk på 2,8 kilo fordelt på 59 centimeter til Lars Sørensen, så nu er han i skarp træning til kampen.

Mik Norman fra Grejbiksen i Århus kan bekræfte, at han har hørt om et rigtigt godt fiskeri på Djursland i den senere tid. Kig forbi butikken og spørg efter Mik, så vil han fortælle hvor der er godt fiskeri på Djursland.

Har du også en rapport fra dit lokale fiskevand, så del det med Fisk & Fri. Send en mail til cs@fiskogfri.com.

Denne artikel Havørreder på Djursland er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.