Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Havørred på 6,28 Kg fanget under en af de tidligere konkurrencer
Havørred på 6,28 Kg fanget under en af de tidligere konkurrencer

På Bornholm afholdes i år den traditionelle ”Ørreddag” for 50. gang. I alle årene, på nær første gang, afholdes konkurrencen i langfredag i påsken. I år bliver det så d. 14. april, hvor alle interesserede kan dyste om de største ørreder og de største præmier.
For at deltage, skal man inden langfredag have købt et ørredkort, som i udfyldt tilstand skal afleveres sammen med den fangede fisk til indvejningen. Ørredkort kan købes flere steder på Bornholm, (se www.b-s-f.dk) og allersenest torsdag d. 13. april i Bornholms Sportsfiskerforenings klubhus på Bådehavnsvej 9 i Rønne mellem kl. 19.00 og 21.00. Da det er 50. gang, er præmierækken udvidet, så der er rigtig gode chancer for gevinst. For hvert solgt ørredkort går 20- kr. til foreningen Vandpleje Bornholm, som udfører et stort arbejde for at kunne opretholde den unikke Bornholmske ørredstamme, der er 100 % selvreproducerende.

Tilbage i 1967 besluttede den daværende bestyrelse sig for at markere foreningens 20 års jubilæum på en særlig måde. Man havde inviteret en række sportsfiskere fra det øvrige land og fra venskabsklubben i Ystad til en jubilæumskonkurrence dagen efter jubilæumsfesten; måske ikke den mest velvalgte dag efter en sen nattefest, men deltagelsen var god og fangsterne ganske rimelige, alt taget i betragtning.

Året efter besluttede man sig så for at gentage succesen Langfredag, og efter en god dag, hvor samtlige præmier blev overrakt til samtlige deltagere, var grunden lagt for at gentage konkurrencen året efter. Således har den ene Langfredag efter den anden været dagen, hvor man dystede efter havørreder fra den Bornholmske kyst.

Deltagerantallet har naturligvis været svingende, blandt andet fordi vejret jo har en vis indflydelse, fordi påsken jo falder på forskellige datoer fra år til år. Nogle år har der været omkring 370 deltagere, og andre år ca. 225. I år håber vi på, at få rigtig mange deltagere, som kan nyde det berømte havørredfiskeri fra den Bornholmske kyst, samtidig med at kunne nyde den smukke natur. Da påsken falder ret sent i år, burde vejret også være med os, og skulle der komme en vind – ja, så er Bornholm jo en ø, hvor man bare kan tage derhen, hvor vinden skulle passe til ens fiskeri. Nogle sværger til pålandsvind med bølger, og andre igen synes bedre om stille vand.

Denne artikel Havørredkonkurrence fylder 50 år er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.