Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Trods en knækket fluestang, havde Martin en rigtig god oplevelse i Rostrup. Fisken her vejer 7,7 kilo, men var ikke den der knækkede stangen. MARTIN STRØM CHRISTENSEN tog 9. september med sin fiskeven Mads Da Cruz Nielsen en tur til Medestedet i Rostrup, for at prøve sin nye fluestang. Desværre blev det for meget for stangen med to tunge regnbuer. Læs her hvad Martin og Mads oplevede.

– Vi startede begge med at fiske med spin, hvorefter jeg ville prøve min nye # 5-6 fluestang, fortæller Martin Strøm Christensen. Jeg havde hørt at grønne fluer skulle være gode her i Rostrup, så derfor valgte jeg at sætte en grøn Dog Nobler for enden af forfanget.

– Den første time skete der ikke noget og det var Mads der først fik hug på hans spinnestang. I det jeg kigger over mod Mads, mærker jeg det tungeste ryk i min fluestang, jeg nogensinde har oplevet. Fighten tog cirka et kvarter, med flere gigantiske plask og udløb. Da vi fik den op på land, gik det for alvor op for mig, hvor stor fisken egentlig var. Den vejede 7,7 kg og målte 77 cm, fortsætter Martin Strøm Christensen.

– Cirka ti minutter senere havde jeg fast fisk igen. Den krøllede stangen lige så meget, som den første og jeg tænke "Det er da løgn det her". Denne gang var Mads hurtig klar med nettet, så vi kunne få den på land. Men da vi havde fået den i nettet sprallede den så meget, at min nye fluestang knækkede lige foran mig. Der sluttede min fisketur med flue, men det gjorde ikke så meget, for vores fisketegn var alligevel udløbet. Det var den bedste fisketur jeg nogensinde har haft selvom stangen knækkede, slutter Martin Strøm Christensen.

Den sidste fisk vejede 7,3 og målte 74 cm.

Denne artikel Hidsige regnbuer i Rostrup er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.