Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Garmin har netop meddelt, at virksomheden har overtaget Navionics, en verdensomspændende leverandør af elektroniske navigationskort og mobil-apps til søfart og sejlsport. Det var noget der vakte glæde på det danske kontor, fortæller Lars Nielsen, fra hovedsædet i Allerød:

-Det blev modtaget med højlydt begejstring her på kontoret, da vi i fredags fik meddelelsen om, at Garmin har købt Navionics fortæller Lars, der endda har arbejdet med italienerne tidligere: -Jeg har tidligere i mit arbejdsliv haft en relation til Navionics og kender dem som et superprofessionelt firma præget af engagerede medarbejdere, som arbejder helt fokuseret på én eneste ting: At lave de bedste søkort og apps. For Garmin betyder opkøbet 350 nye dygtige kolleger samt adgang til mængder af virkelig spændende indhold, som vi glæder os til at integrere med vores eget, slutter Lars Nielsen.

På det internationale Garmin kontor i USA, er begejstringen også til at tage og føle på: -Navionics har længe været kendt som en førende leverandør af meget nøjagtige navigationskort og mobil-apps til sejlere, siger Cliff Pemble, Garmins administrerende direktør og CEO. -Ved at kombinere Navionics’ indhold med Garmins BlueChart og LakeVü-indhold, kan vi tilbyde den bedst tilgængelige dækning til vores maritime kunder. I fremtiden planlægger vi at beholde Navionics-mærket, og vi vil fortsat støtte Navionics eksisterende kunder.”

I Italien, hvor Navionics har hovedsæde, ser direktør og stifter Giuseppe Carnevali frem til overtagelsen: -Siden Navionics blev grundlagt har vi været optagede af at skabe produkter, der forbedrer sejladsoplevelsen, og da Garmin deler vores passion for at levere ydelser til marinebrug, er det ideelt firma til at bære Navionics mærke og omdømme ind i fremtiden.”

Udover en populær sejlsport-app, har Navionics udviklet et omfattende arkiv af søkort over oceaner, floder og søer. Mange af kortene er udviklet ud fra Navionics undersøgelser, der udføres både i felten og med hjælp fra satellitbilleder og luftbårne laserscannere.

Garmin lancerede forøvrigt selv en ny app i går: En trådløs totalløsning ved navn Active Captain, som forbinder Garmins marineprodukter med nettet og brugerens smartphone og tablet med deling af søkort, brugerdata, softwareopdateringer osv. til følge.

I samme omgang har elektronik-giganten annonceret nye echoMAP plottere og STRIKER ekkolodder med indbygget Wi-Fi, så der er adgang til alle de nye trådløse muligheder selv fra de mest prisbillige produkter. Noget der kunne ligne et oplagt valg til foreningsbådende rundt omkring i det ganske land. Læs meget mere HER

 

Denne artikel JUBEL HOS GARMIN: Får konkurrent på krogen er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.