Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Er du friluftsmenneske med interesse for jagt, fiskeri og naturoplevelser, så er Jyllands største outdoor messe Jagt & Fiskeri den 24. – 25. februar i Messecenter Vesthimmerland, Aars – helt sikkert et besøg værd.

Der er flere nyheder på programmet til 2018 udgaven af Jyllands største outdoor messe, og til alle os med hang til havet er der et stort område med masser af både og joller – både til fiskeri og til fritidssejlads. For de jagt og fugle interesserede er der et spændende besøg af falkoner Flemming Sanggaard, der på sin stand – Silkeborg Rovfugleshow – fortæller om sine fugle.

Åbningstalen holdes i år af formand for Danmarks Jægerforbund – kreds 1, Grethe Jakobsen. Hun vil i sin åbningstale komme ind på forskellige højaktuelle emner indenfor jagtområdet. Den meget store fokus på ulvens indtog op igennem Jylland, vil helt sikkert blive berørt.

Er du til blæsere og jagthornmusik, så er Jagt & Fiskeri også et besøg værd. Nibe Jagthornblæsere, blæser nemlig messen i gang med pomp og pagt lørdag kl. 11.00, ligesom Skørping Jagthornsblæsere vil sørge for fest og farver under messen søndag kl. 12.00.

Opbakningen til messen er gået over alt forventning, fortæller vicedirektør Marianne Poulsen, Messecenter Vesthimmerland: -Vi får besøg af mere end 80 udstillere fra hele landet, der kommer for at give de jagt- og fiskeriinteresserede jyder syn for sagen med alt fra jagtrejser, beklædning, jagtudstyr, atv’er, trofæer til både, fiskeudstyr, pontoon, kajakker og meget mere, fortæller hun og fortsætter: -Jagt & Fiskeri 2018 bliver vores hidtil største Jagt- og Fiskeriudstilling til dato, så kom og gør et godt køb blandt de mange messetilbud, slutter Marianne Poulsen.

Denne artikel Kom med til Jyllands største Jagt og Fiskemesse er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.