Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Anders Schou Jensen er af mange kendt som en af dommerne til  Trolling Master Bornholm. Det afholder dog ikke den dygtige lystfisker fra selv at fange store fisk udenfor Trolling Master, hvilket disse to fangstrapporter flot bevidner:

16,1 kilo på klub-blinket

Laksene er endelig kommet tilbage omkring Bornholm, efter de har svømmet rundt andre steder i Østersøen i lang tid. Jeg var heldig at ramme en skøn laks som gav kamp til stregen – en flot hunlaks på 16.1 kg og 121cm, fanget i dag 25 marts .

Den tog selvfølgelig BTK klubblinket, en Ismo Magnum i kobber, som den forsøgte at krølle helt sammen, men heldigvis var laksen godt kroget i kæften.
Det blev en uforglemmelig tur med fantastisk fiskeri og med Poul som rigtig god selskab med flere laks i båden og også tabte storfisk.

17,54 kilo, dagen derpå!

Det utrolige skete. Efter en fantastisk tur i går med laks på 16.1 kg var jeg så heldig, at en kæmpelaks igen i dag tog en af mine agn. En af de stive woblere, bag en flasher nede i 90 fods dybde.

Jeg kunne straks mærke at det var en tung fisk og den gav kamp til stregen. Den gik i dybet utallige gange efter den var henne og kigge på båden, men efter en halv time kom muligheden for at trække den ind over nettet.

Den var 112 cm lang og meget tyk så jeg gættede på at den kunne slå min laks fra i går. Vel inde på land viste klubvægten 17,54 kg, min hidtil største laks, skønt. Da jeg er med i påsketræffet på Melsted Trolling Center kunne storlaksene ikke have valgt et bedre tidspunkt at bide på.

Tillykke med de flotte fisk, der faktisk resulterede i at Anders løb med den samlede sejr i Påsketræffet.

Laksecup logoer

Denne artikel LAKSECUP: 17,54 + 16,1 kilo til trolling-dommer! er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.