Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Hvert år valfarter folk til den hyggelige lille havneby Klintholm på Møn med ét mål: De vil prøve kræfter med Østersøens smukke sølv. En af de mest rutinerede er Helmuth Johansen fra Møn Trolling. Vi er taget på fisketur med den passionerede laksefisker og giver dig her en række af hans bedste tricks til at komme i gang med laksefiskeriet.

Af Ask Peter Futtrup

DET ER TIRSDAG AFTEN, da telefonen ringer i det lille hjem. – Har du set den gode vejrudsigt, lyder det hurtigt i den anden ende af røret. Selvfølgelig har jeg det, for Helmuth og jeg har længe talt om, at vi skulle ud og prøve kræfter med Østersøens store laks. Og når laksefeberen rammer, entrérer man nærmest et parforhold med alverdens vejrtjenester.

Vi aftaler at mødes næste morgen ved Helmuts båd ”Me2”, der ligger fast i Klintholm Havn. For at få det meste ud af fridagen, og det dyre brændstof vælger jeg at køre mod Møn om aftenen for at tage en overnatning i de fine Cabins som Familien Andersen driver på Klintholm Havn, så vi kan komme tidligt ud. Undervejs stopper jeg i Møn Trollings klubhus på Stege Havn, hvor Helmuth er til klubaften.

Her går snakken livligt om både laksefiskeri og brakvandsgedderne, der er hårdt truet af bl.a. sæler. Helmuth tjekker hyppigt telefonen for at følge med i vindmåleren, der er placeret ude i vindmølleparken ved Kriegers Flak. Desværre lægger den kære blæst sig ikke så hurtigt som vi havde håbet, så for at undgå det de værste dønninger, udskyder vi afgangen til klokken 10.

LÆS HELE ARTIKLEN I DETTE NUMMER AF FISK OG FRI

Denne artikel LAKSETROLLING: HELMUTH OG DE BLANKE TORPEDOER er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.