Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Med de bare næver

At fange fisk med de bare næver er ikke nogen let opgave – og da særligt ikke helt store eksemplarer, som denne 72 kilos helleflynder. Ikke desto mindre, var det hvad Robert og Erland præsterede, da de fiskede i Kanstadstaumen for nyligt. 28.06.10 – NOGLE FISKEHISTORIER er næsten for gode til at være sande, og denne er én af dem. De to fiskekompagnoner Erland Knutsen og Robert Kantum var forleden dag ude og fiske efter laks i Kanstadstraumen i Nordland. Det blev mest til småtorsk, men der skulle vise sig at være noget helt særligt i vente.

Erland fighter på et tidspunkt endnu en småtorsk ind, og pludselig ser han en kæmpe skygge forfølge hans fangst helt ind til land. Erland står ved siden af, og de to kigger indforståede på hinanden. De smider fiskestængerne fra sig og kaster sig over det store bæst. Erland får fat i halen mens Robert forsøger at få fat under gællerne. Den store fisk kaster rundt med dem, men efter en hæsblæsende slåskamp får de kæmpen på land og får den aflivet med en serie slag i hovedet med en stor sten.

Den voldsomme fisk vejede hele 72 kilo og den har givet de to lystfiskere en historie, som de formentlig aldrig vil blive trætte af at fortælle.

Se eventuelt mere her

Denne artikel Med de bare næver er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.