Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Henrik S. Lund med belønningen for at holde ud til det sidste – en fantastisk 14,2 kilos gedde.

HENRIK S. LUND plejer at tegne sig for en hel del storgedder, hver eneste sæson – og har snart gjort det i en del år. I år er det primært blevet til mindre fisk, fortæller Henrik. – Men det skulle der rådes bod på med en tur til et ganske særligt sted. Turen gik til et virkelig svært vand med relativt få, men store fisk. De første fem timers fiskeri gav intet, så vi skiftede taktik og begyndte at fiske højere oppe i vandet. Og det skulle hurtigt vise sig at være en god idé. Inden længe havde vi fået flere fine mellemfisk. Omkring solnedgang forsvandt mit flåd med en mellemstor skalle, som gik 4 meter under overfladen. Fisken kæmpede tungt, og da den viste sin massive bredside i overfladen, begyndte adrenalinen at pumpe. Anden gang fisken kom til båden, lykkedes det mig at håndlande fisken, der viste sig at veje 14,2 kilo – og var 114 centimeter lang. Forfanget var 1,5 meter Savage Gear Spectrum FC i 50 lbs fisket med et tokrogstakel af P1 trekroge str. 4, slutter Henrik.

NY ARTIKEL – læs om kystfluer her.

GREJNYT – check det seneste her.

Denne artikel Monsterhug ved solnedgang er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.