Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Thomas Holm med sin fynske drømmegedde på 13,4 kilo. THOMAS HOLM fra Fyn har haft et forrygende geddefiskeri på det seneste med flere flotte tikilos gedder. Sidste gang han slog til var i søndags: – Vi ankom til søen kl. 9, hvilket var lige lidt senere end jeg havde regnet med, men på trods af oprigning af diverse agnstænger, var jeg i gang med at fiske kl. 10. Et par timer senere var der stadig ikke sket noget. Men da klokken nærmede sig 12 forsvandt mit flåd. Da jeg gav tilslag ret hurtigt efter, kunne jeg straks mærke, at det var en fin fisk. Efter en hurtig fight kunne jeg håndlande fisken, og kort tid efter stoppede vægten ved 13.4 kg. Og så skulle der ellers tages billeder af den 120 centimeter lange fisk. Men mens min fiskemakker Rudi tog billeder af mig og min fisk, var der bid på en af mine bund stænger, hvilket viste sig at være en anden flot fisk på 9,2 kg – en fin doublet! Det gav ikke mere den dag, men jeg var meget tilfreds. Jeg fiskede med store sild boosted i Starbaits sardin olie.

– Også weekenden inden var der bonus, fortsætter Thomas. – Jeg ankom til vandet kl. 8, og efter en halv time havde jeg rigget til. Efter et kvarters fiskeri var der run på den ene stang og snart efter kunne jeg lande en flot gedde på 9,6 kg. De næste par timer var der dødt, men da klokken slog 11, var der bud efter mig igen. Denne gang kunne jeg mærke, at fisken var større end den forrige og ganske rigtigt. Det var en gedde på 11,6 kg som målte 108 cm, slutter en super glad Thomas Holm. Tillykke med de flotte fisk.

Har du også fanget en flot fisk, så tøv ikke med at sende os en fangstrapport – kig hvordan her.

Weekenden forinden havde Thomas også held i sprøjten – denne gang var det en 11,6 kilos gedde, der måtte bide i stålet.

BLIV ABONNENT: Hvis du føler dig fristet til at modtage Danmarks bedste fiskeblad – direkte i din postkasse, så klik for gode abonnementstilbud her.

Denne artikel Mosegeddernes mareridt er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.