Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Svendsen Sport får ny direkstør

I kølvandet på salget af Lars Svendsen’s firma til MAJ invest for 18 måneder siden, er der nu ansat en ny direktør hos Grej-giganten.

Virksomheden der står bag mærker som Savage Gear, Okuma, Scierra og Pro-Logic har ansat den 47-årige Hans Maasbøl som direktør.

Afgående direktør Lars Svendsen udtaler:

Efter næsten 40 år, er det nu tid til at træde tilbage. Med det nye ejerskab, og den kraftige vækst vi har oplevet i den seneste periode, har vores virksomhed aldrig stået i en stærkere position. I 2016 implementerede vi nogle store forandringer hos Svendsen Sport, hvilket inkluderede fusionen med DAM og den nye ledelse hos DAM. Vi har sammenlagt begge logistikcentre i et sprit nyt  center i Polen hvilket giver os mulighed for, at møde den øgede efterspørgsel fra vores kunder på en hurtigere og mere effektiv måde. At implementere disse store ændringer var min sidste opgave som direktør. Nu er det tid til, at en ny leder tager over og fortsætter udviklingen. Jeg er derfor glad for at kunne præsentere Hans Maasbøl som vores nye direktør.

Hans, der kommer fra en karriere som direktør i bl.a. DK Company (InWear, Matinique, Part Two), Royal Copenhagen og Pilgrim ser frem til opgaven:

“Jeg er utroligt glad for muligheden for at overtage stillingen fra Lars, som sammen med resten af holdet har drevet Svendsen Sport/DAM med stor lidenskab og succes. Der er et kæmpe potential i vores firma og jeg ser frem til, at kunne fortsætte væksten til glæde for vores kunder, leverandører, ansatte og ejere. Jeg er utroligt priviligeret i, at have Lars vejledning ved min indtrædelse i virksomheden og derved opnå en klar indsigt og forståelse for virksomheden.”

Lars Svendsen er forøvrigt stadig aktieindehaver, og forbliver i bestyrelsen. Han vil fremover koncentrere sig om produktudvikling, og vil således ikke længere være en del af den daglige ledelse.

/ask

Denne artikel Ny direktør hos Svendsen Sport er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.