Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

VED VERDENS ENDE

I Fisk & Fri 4/2009 kan du læse om Martin Falklinds jordomrejse i forbindelse med optagelserne til filmen Trout Bums and Gentlemen – en fantastisk rejse, som har bragt Martin til nogle af jordens mest afsidesliggende vande i jagten på fluefiskede ørreder.

I dette klip skal vi med Martin Falklind til det aller sydligste Sydamerika – nærmere betegnet sletterne i Argentinske Patagonien. I Argentina er tidlige udsætninger af havørreder blevet til sunde bestande med kæmpefisk helt op til 16 kilo, og der er derfor rig mulighed for at fange sit livs havørred netop her.

Vi styrer mod Rio Gallegos i Patagonien, hvor ørrederne blev introduceret for over 100 år siden. Her blev stationære bækørreder udsat, og den kolde elv viste sig hurtigt at være helt ideel. Ørrederne voksede og snart begyndte de at vandre til havet. I dag stiger imponerende 80.000 fede havørreder op i elven, men det betyder dog ikke, at de er nemme at fange. Fiskeriet indebærer lange og præcise kast i vindstyrker, der nærmer sig kuling. Og nu handler det ikke blot om at fange fisk – men også om at gøre det, mens teknikken fungerer, kameraet er placeret optimalt og fotografen er klar.

Denne artikel Patagoniens havørreder er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.