Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Postkort fra Thailand

28-03-2008 – FISK & FRI’S trofaste lokalredaktør Per Ekstrøn, er lige hjemkommet fra det sydlige Thailand (Kho Lanta). Han vil gerne dele sin oplevelse med os andre, der har været hjemme i den danske påskekulde. – Som det sædvanligvis er på de kanter, så taler skipperen lige så godt engelsk, som jeg taler thai, men det gik nu alligevel, fortæller Per Ekstrøm. – Træbåden skød en fart på omkring 8 knob og besætningen bestod af skippers søn på omkring 10 år. Sønnen sejlede også båden, når farmand var optaget af andre gøremål. Ubevidst holder man øje med eventuelle andre både, men knægten klarede det fint og styrede båden upåklageligt, fortsætter Per Ekstrøm.

– Det blev til en rigtig flot Barracuda på cirka 8 kilo. Dernede vejer man ikke fisk, man anslår vægten. Egentlig var agnen beregnet til en af de mange marlin, som svømmede omkring båden. De var flere gange fri af vandet i jagten på småfiskene, som desperat spang for livet. Jeg vil skyde på at de vejede omkring 15 – 20 kilo og på mit "spinkle" 15 kilos grej, kan der godt være fart på sådan en fætter. Havde kun et enkelt hug af en marlin, men den blev desværre ikke hængende. Tandaftrykket sås til gengæld tydeligt tværs over agnfisken. I stedet blev det til denne Barracuda, som der også var rigtig godt gang i, slutter Per Ekstrøm.

Klik her for at få inspiration til rejsefiskeriet.

Denne artikel Postkort fra Thailand er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.