Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Heat 2, der samtidigt var det første sjællandske heat i Stør Cuppen 2018, blev afholdt i weekenden. 14 af 18 mulige fiskere havde booket plads til heatet.

Kl 08.00 blev heatet blæst igang og efter blot to minutter kunne de melde om fisk i det syd-vestlige hjørne af søen. En gedde hilste på og dem blev der fanget fire af op til 2 kg, inden konkurrencen sluttede.

Herefter kom der for alvor gang i fangsterne, og inden klokken var 11.00 var der allerede landet over 80 kilo stør.

Særligt den sydlige del af søen havde rigtig godt fiskeri, og det var da også her de tre podieplaceringer blev fundet.

Adgangsforholdende gjorde, at særligt nordenden var godt besøgt, hvilket gav et større fiskepres. Det udnyttede fiskerne i sydenden, der oplevede et rigtigt godt fiskeri.

Helt særligt var Russerne utrolig aktive, og der måtte fanges utroligt mange af dem, før der kunne landes nogle af de større fisk.

Hele 74 Russiske stør kom på land, med største på 8,6 kg!

Jacob var første mand til at melde en rigtig god fisk ind, da han klokken 12.45 kunne lande dagens top fisk; en Beluga på 18,9 kg.
Selv samme mand kunne igen klokken 16, lande endnu en Beluga på 16 kilo, og dermed udbygge et ellers i forvejen solidt forspring til de andre deltagere.

Kl 16.45 ko så meldingen om en god fisk i nordenden af søen, og efter en hård fight, med godt flex på klingen, kunne Nicolai lande en hvid stør på 17,5 kg.

Dagens sidste store fiskkom på land en time før lukketid. Mathias fangede nemlig endnu en Beluga. Denne med en vægt på 15,4 kg.

Imens disse store fisk blev fanget blev der fanget massevis af mindre stør, og særligt Jesper – der sad alene på den syd-østlige pynt – havde  etstabilt fiskeri igennem det meste af dagen.

Hele 381,12 kg fisk blev der landet i Hove af de 14 fiskere på 12 fisketimer. Det er ny heat rekord siden cuppens start i 2015, og en helt utrolig bedrift de opnåede.

Heatet endte som følger:

1: Jacob med 80,50 kg og 14 stør.
2: Jesper med 63,35 kg og 12 stør.
3: Mathias med 42,90 kg og 7 stør.

Det betyder at de to næste finalister, Jacob og Jesper, er klar til finalen.

Cuppens arrangører vil gerne sige et stort “well done” til fiskerne, for deres utrolige arbejde. Også en kæmpe tak til Hove, der i dagens anledning gav et årskort til vinderen. -Alt var med os denne dag, vejret, fiskene og spændingen mellem placeringerne der skiftede, slutter arrangørerne

Tredje heat finder sted i Herning Fiskepark, den 5. Maj

Denne artikel RUSSISK NEDSMELTNING: 381 kilo stør på en dag er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.