Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Seatrout Open 2009

De glade vindere af sidste års Seatrout Open.

GO FISHING er klar med Seatrout Open 2009. Arrangementet løber af stablen d. 3.–5.april 2009, og det bliver tre dage i havørredens tegn. Blandt præmierne er en drømmerejse til Cuba, Grønland eller Norge. Førstepræmien er igen en rejse til mere eksotiske himmelstrøg end de hjemlige, og et ikke mindre eksotisk fiskeri. Turen går til nok verdens bedste saltvands destination, Cayo Largo i Cuba, og har en værdi af kr. 32.000,-

Som vanligt trækker Go Fishing lod blandt alle indvejede fisk, der ikke når med i top 10. Også her er præmien anseelig. Vinderen får en drømmerejse med GetAwayTours til Grønland, og kommer til at opleve det bedste ørredfiskeri, som det store land kan byde på.

Deltagelse i forårskonkurrencen koster 400,-. I prisen er der, som sædvanlig, inkluderet en fin velkomstgave, der denne gang består af en lækker vandtæt Scierra WP rygsæk til en værdi af kr. 599,-

For første gang vil der i år til forårskonkurrencen, gælde en konditionsfaktor for alle fisk over 50 cm. Tabellen kan ses i konkurrenceprogrammet og på Go Fishings hjemmeside under Seatrout Open 2009 – forår. Tabellen er udregnet efter Fultons formel, og faktoren skal være minimum 1,0. Go Fishing har besluttet at donere kr.20,- for hver konkurrencedeltager i begge 2009´s Seatrout Open til Vandpleje Fyn. – Havørrederne kommer ikke med storken, og vi i Go Fishing er fuldt ud klar over den store betydning Vandpleje Fyns arbejde har for vores gode fiskeri. Derfor glæder det os meget at kunne bakke økonomisk op om denne indsats, udtaler Claus Eriksen fra Go Fishing.

Konkurrenceprogrammet er færdigt og kan afhentes i en af Go Fishings tre butikker. Programmet ligger også på Go Fishings hjemmeside www.go-fishing.dk.

Yderligere information gives gerne hos Go Fishing Odense, tlf. 66 12 15 00, e-mail: mail@go-fishing.dk , og Go Fishing Haderslev, tlf. 74 52 19 55

Denne artikel Seatrout Open 2009 er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.