Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Sjælden sortvels

Brian Christensen med den specielle fangst, som de på dette tidspunkt ikke vidste hvad var… 17.09.08 BRIAN CHRISTENSEN fra fiskeklubben waders.dk har sendt os en beretning om en meget sjælden fangst:

– Jesper, Michael og jeg kørte i lørdags (13.09.08) ved 10 tiden ned for at grave orm til søndagens fiskeri. Der var nogen orm der var blevet punkteret unden gravningen, så dem ville vi ud og fiske med om eftermiddagen. Vi kørte først til Skiveren Strand for at se om der skulle være en havbars vi kunne friste. Forholdene var fine, men fisk var der ingen af desværre. Det eneste vi så til fisk var en rødspætte Michael havde fejlkroget under indspinding. Vi kørte herefter til Ålbæk, men her var der for meget vind. Vi blev enige om at gøre et sidste sats i Frederikshavn, for at se om der skulle være en torsk på vores hotspot. Her fiskede vi med jig, og der kom hurtigt et par små torsk på land. Pludselig fik jeg et godt hug, men op ville det bestemt ikke. Da jeg fik den til overfladen, gjorde vi store øjne. Det var en fisk vi aldrig nogensinde havde set før. Den mindede mest om en enorm haletudse, så vi troede det var en malle af en art. Vi tog en masse billeder af dyret, og satte den herefter ud igen. Jesper sendte et billede til Knud telefon, og efter han havde været et par bøger igennem, fandt han frem til det var en sortvels. Den havde vi ikke hørt om før, men det var fedt at fange sådan en.

Sortvelsen er en torskefisk, men dens form og farve leder mere tankerne hen på en haletudse. Faktisk er udseendet så haletudseagtigt, at dens navn på de fleste sprog betyder noget i retningen af haletudsefisk, frøfisk eller frøtorsk. Fisken lever enligt mellem sten og alger og bliver maksimalt ca. 35 cm lang og 600 gram tung. Så Brians eksemplar på 450 gram må siges at være et flot eksemplar.

Denne artikel Sjælden sortvels er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.