Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

På grund af et drastisk fald i de danske stallingbestande blev det i 2011 bestemt at totalfrede stallingen i en tre-årig periode. Perioden blev yderligere forlænget i 2014, da bestandene stadig var skrøbelige, og den 15. maj i år udløber den nuværende fredningen.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som administrerer fredningen af stallingen, har anmodet DTU Aqua om rådgivning vedrørende stallingens bestandsstatus. DTU Aquas anbefaling er, at fredningen af stalling forlænges med endnu tre år, indtil der forhåbentlig er opbygget stabile, sunde bestande.

Generelt er der stadig kun meget små bestande i de fleste vandløb, men i bl.a. Grindsted Å og Omme Å ser det ud til, at bestandene er forbedrede. Det er dog ikke muligt at sige, om de er ved at nærme sig niveauet fra før 2010, og om bestandene er stabile.

Det er primært antallet af rovdyr, især skarv, der er afgørende for bestandenes størrelser. DTU Aqua vurderer, at bestandene ret hurtigt vil kunne normaliseres, hvis problemet med skarvenes indhug i bestandene løses. Men andre rovdyr, som f.eks. odderen, kan også æde stallinger.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil senere i foråret 2017 sende en revideret generel bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider for fisk og krebs i ferskvand i høring, som forventes at frede stallinger i yderligere tre år. På baggrund af de indkomne høringssvar vil der blive truffet en endelig beslutning.

Denne artikel Stallingen bør fredes endnu tre år er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.