Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Der er andet og mere end sandart og gedder at fange i Viborg Søerne. Her er det Jesper Abrahamsen med et pragteksemplar af en søørred på 4,2kilo fanget på en levende skalle i Viborg Nørresø. 09.08.09 – VIBORG SØERNE i bunden af selve Viborg by er i bedring, og der bliver gjort flere og flere fine fangster både fra bredderne og fra det åbne vand. I begyndelsen af juli, var Jesper Abrahamsen på søen, og i den forbindelse blev det til flere forskellige spændende rovfisk.

Trods længere tids varme, trængte jeg til en fisketur, fortæller Jesper. – På trods af det varme vand (20grader) og høj solskin (26grader), tog jeg ud på Nørresø for at prøve sandartfiskeriet.

– Det første sted jeg lagde mig, skete der ikke noget, så jeg valgte at flytte. Det gav resultat – indenfor kun en time, landede jeg en sandart, en gedde og en søørred. Gedden vejede 5,8 kilo, sandarten vejede 1,8 kilo og søørreden var et pragteksemplar på 4,2 kilo fordelt på kun 66 centimeter. Alle fiskene bed på skalle fisket på flåd, slutter Jesper sin beretning.

Der er frit fiskeri på de offentligt tilgængere bredstræk rundt om søerne, og skulle man have lyst til en tur fra båd, er der også mulighed for at leje en sådan.

Denne artikel Stor søørred fra Viborg er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.