Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Det var slutningen af april og jeg havde kørt en god lang tur for at komme til en god bækørred å, hvor jeg før har fanget flotte bækørreder, fortæller Henning Trier fra Herfølge i sin fangstrapport til Fisk og Fri´s strømvandscup.

Vejret var næsten for godt med blå himmel og sol, men jeg prøvede og nød foråret. Efter at have fisket en masse vand af uden at se skyggen af fisk, og næsten mistet troen, skulle jeg lige prøve et sidste sving.

I første kast med spinneren knaldede en stor fisk på, som svømmede alt hvad den kunne, ind imellem nogen udhængende trærødder. Jeg havde svært ved at holde den væk fra rødderne og holdt den meget hårdt. Efter nogle sveddryppende udløb lykkedes det mirakuløst at få den ud i det åbne, og herefter var det udramatisk.

Jeg fik den efter et par minutter op i gumminettet og fik hurtigt taget nogen billeder hvorefter den blev nænsomt genudsat. Dejligt.

Fisken var 58 cm lang, og giver dermed 104,4 point til cuppen!

 

 

Denne artikel STRØMVANDSCUP: Flot bækørred til cuppen er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.