Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Michael Boysen med sin gudeskønne fjordørred, der på grund af sine røde prikker ligner en elevatorfisk – altså en fisk der lever både i fjorden og i bækken/åen.

ARTIKLEN OM RELEASE-TAKLER til havørredørredfiskeri i maj-udgaven af Fisk & Fri, har medført en del eksperimenter med takler rundt omkring ved de danske kyster. Her får du en rapport fra Michael Boysen fra www.rokkerne.dk. – Direkte affødt af gode resultater med release-taklet, har jeg været en del på kysten på det seneste – både alene og et par gange med klubkammeraten Schwalm, fortæller Michael. – Torsdag aften var Schwalm og jeg på en ny plads. Vejret var temmelig gustent med støvregn og vinden lige i masken. Vi lagde ud omkring kl. 19, og slap derfor for de rå mængder af hornfisk.

Vi fiskede løs på strækket, men mærkede ikke det mindste. I takt med lysets forsvinden og godt nedkølede fingre, svandt vores tro på havørreder stille og roligt. Vi havde netop snakket om at vende snuderne tilbage mod bilen, da jeg pludselig havde en følger, som vendte lige under stangspidsen. Med fornyet optimisme blev vores Søm atter fyret afsted, og efter få minutter var der flex.

Efter en fin fight endte en smækfed pr. ørred på 2,75 kilo sikkert i nettet, og jeg var smil fra øre til øre – super fisk! Fisken var kroget i ganen, og netop i disse situationer er release-taklet suverænt. Det almindelige setup med store enkeltkroge har ved denne slags krogninger ekstremt svært ved at bevare krogholdet, mens det med release-taklet "går som en leg".

Denne artikel Super ørred på release er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.