Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

To aborrer i et hug

Steen Knudsen fra Pure Fishing var så heldig at få hug fra to aborrer på samme agn!08.10.10 – FOR NYLIGT var Steen Knudsen fra Pure Fishing taget på to dages fiskeri i Fussing Sø efter aborrer og gedder i forbindelse med testfiskeri af Gulp Alive Paddle Shad.

Den første dag skulle der primært fiskes efter aborrer. – Den første dag fandt jeg aborrerne på cirka 10 meter vand, fortæller Steen til Fisk & Fri. – De var ikke vildt huglystne, men når de lige fik lidt tid til agnen, kunne de sågar finde på at samle den op fra bunden, fortsætter Steen. Det resulterede i 20 aborrer med en gennemsnitsvægt på knap 700 gram med de 7 største fisk over kiloet, og en fisk på 1,1140 kg som den største. Desuden fangede Steen også to mindre gedder.

Dagen efter skulle der fiskes målrettet efter gedder. Til dagens formål havde Steen monteret en lille trekrog på et lille stykke flourocarbon for at kunne kroge eventuelle gedder bedre. På første stop var det dog imidlertid en aborre, der forsigtigt havde taget jiggen på 15 meters dybde. – Jeg var lidt usikker på om der rent faktisk var fisk på, så lod jiggen falde til bunde som dagen før. Få sekunder efter, gav det er tydeligt ryk, så den måtte være god nok og jeg halede ind, imens de lystige ryk fra en sprællende aborre forplantede sig op gennem linen. I det Steen fik aborren – eller rettere sagt aborrerne – op kunne han dog til sin for forbavselse konstatere at der sad to aborrer på samme agn! En aborre på cirka 15 cm sad på trekrogen, og en aborre på 25 cm sad på selve jig-krogen!

Det var også de eneste aborrer den dag, men det blev dog også til 3 gedder på op til knap 4 kg inden vinden gjorde fiskeriet for svært. Agnen Steen brugte var en Gulp Alive Paddle Shad på 10,5 cm i farven Pearl White monteret på et 22 g jighovede.

Denne artikel To aborrer i et hug er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.