Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

To nye rejseidéer

Et par lykkelige fluefiskere med et mindre par af de nilaborrer, som Lake Nasser er blevet berømt for i lystfiskercirkler. 20.05.09 – MANGE AF DE DANSKE VANDE fisker aldeles glimrende, men der er unægtelig også mange fine fiskemuligheder i udlandet. For eventyrlystne lystfiskere med hang til tilrettelagte pakkerejser, er der nu mulighed for at prøve kræfter med to nye destinationer; Færørerne og Ægypten.

I samarbejde med to skippere fra henholdsvis Klaksvig og Vestmanna arrangerer rederiet P/F Smyril Line denne sommer specialture til Nordatlantens grønne øer for fiskeinteresserede. Foreløbig gennemføres arrangementerne i sommermånederne med M/S Norröna med afgang fra Hanstholm til Tórshavn.

I alt fire havdage af otte timers varighed står på programmet. De mest almindelige arter der fiskes i de færøske farvande er torsk, kuller og sej, men herudover er der også mulighed for store helleflyndere. Og for at fiskene kan holde sig friske under hjemturen fra Tórshavn til Hanstholm stiller Smyril Line en frysetrailer til rådighed for samtlige lystfiskere.

Læs mere på www.smyril-line.dk samt www.fishing.fo eller send en mail til solvej@smyril-line.dk for yderligere oplysninger, hvis du er interesseret i at prøve kræfter med Færøernes havfisk.

Er du mere til hårdtpumpet adrenalin-fiskeri efter storvildt, er Atlantik’s nye Lake Nasser destination i Ægypten måske noget for dig. Lake Nasser er kendt for sine store nilaborrer, og nu har Atlantik Travel tilrettelagt en rejsepakke, så du uden større forberedende anstrengelser kan opleve dette vilde fiskeri i Ægyptens ørken.

Nilaborren er en forrygende fighter, og så kan den nå vægte på op imod 100kilo. Vil du læse mere om Atlantik Travel’s nye Lake Nasser pakkerejser, kan du gøre det her.

Og skulle du være bidt af en uoverhørlig rejsetrang i det hele taget, er der inspiration at hente i Fisk&Fri’s online artikelarkiv, som byder på masser af læsestof om fiskeri i udlandet.

Denne artikel To nye rejseidéer er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.