Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

13-årige Peter Grouleff Jensen med en flot gedde på 8,95 kilo fra Grindsted Engsø. Den fine fisk blev genudsat efter vejning og fotografering.

03.12.09 – DA DER TILBAGE i oktober blev afholdt fiskekonkurrence i Grindsted Engsø var 13-årige Peter Grouleff Jensen på pletten med fiskegrejet. Han og faderen kørte tidligt af sted, så Peter kunne få sin yndlingsplads på sydsiden af søen. Konkurrencen startede kl. 8:00, og kl. 08:02 forsvandt Peters prop, hvorunder en død sild var agnet på en trekrog. Inden Peter tog stangen ringede Peter til sin far, som allerede var kørt videre. Han skulle nemlig stå for at indveje fisk. Herefter gav Peter tilslag, og så var der øjeblikkeligt kontakt til en god fisk. Først troede Peter, at der var tale om en fisk i fire-kilos klassen, men så tog fanden ved den, som Peter udtrykker det. – Den gik fuldstændig amok, fortæller Peter, og der gik yderligere 15 minutter før fisken kom på land. Den flotte fisk vejede 8,95 kilo og målte 108 centimeter, og den gav en flot tredjeplads i konkurrencen.

Denne artikel Tredjeplads til 13-årig er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.