Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

14 DAGES
FULD RETURRET

Nyheder

Uggerby Å Cup, 2008.

Der var præmier for over 80.000,- til Uggerby Å Cup og masser af glade vindere. Fotos: Heine Justesen.

Bjarne Christensen vandt førstepræmien for denne flotte havørred på 4,8 kilo. 19.09.08 DEN ÅRLIGE FISKEKONKURRENCE ved Uggerby å blev afholdt i weekenden 12. – 14. september. Konkurrencen startede fredag aften, kl. 18.00 og det skulle hurtigt blive klart, at fangsterne ville sætte nye rekorder, fortæller Carsten Bregnhøj. Vejret var fint og vandstanden i åen var nærmest perfekt: Ca. ½ m over normal vandstand og let thefarvet vand. Der skulle kun gå en lille halv time før første havørred var indvejet og derefter gik det slag i slag. I løbet af lørdagen faldt vandet og dermed havørredernes hugvillighed, men der blev stadig indrapporteret fine fisk. Status søndag middag var i alt 19 havørreder og en enkelt laks. Dertil en pæn mængde bækørreder. Det store arrangement, som tiltrak i alt 138 betalende fiskere, forløb således usædvanligt godt. Der var weekenden igennem mange folk ved det hyggelige Bindslev Gl. Elværk, som var rammen om indvejningen. Jørgen Bech og de andre i bestyrelsen for Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn havde travlt med dels at indveje fisk, dels at sørge for at ingen gik sultne og tørstige derfra. Der var i alt præmier for ikke mindre end 80.000 kr. og de fordelte sig således:

Havørred: 1.præmie: Bjarne Christensen, 4,8 kg. – 78 cm. 2.præmie: Steen Nielsen, 4,75 kg. – 76 cm.

3.præmie: Kim Baatz, 4,2 kg. – 74 cm.

4.præmie: Magnus Kranker, 4,0 kg. – 72 cm.

5.præmie: Hugo Werhahn, 3,8 kg. – 69 cm.

Laks: 1.præmie: Gunner Ledet, 1,83 kg. – 60 cm.

Bækørred: 1.præmie: Allan Christiansen, 0,85 kg. – 43 cm(junior).

2.præmie: Rune Hausager, 0,68 kg. – 40 cm.

3.præmie: Carsten Vestergaard, 0,66 kg. – 41 cm.

4.præmie: Morten Jægersdorf, 0,635 kg. – 39 cm.

5.præmie: Søren Jensen, 0,58 kg. – 39 cm.

Skrubbe: 1.præmie: Michelle Søndergaard, 0,14 kg.(junior).

2.præmie: Andreas Bregnhøj, 0,085 kg.(junior).

3.præmie: Troels Storm, 0,080 kg. (junior).

Regnbue: 1.præmie: Jens Muhlig, 0,26 kg. – 29 cm.

Ål: 1.præmie: Chris Bermann, 0,11 kg. – 40 cm.

2.præmie: Chris Bernmann, 0,085 kg. – 39 cm.

3.præmie: Tobias Bermann, 0,080 kg. – 38 cm.(junior)

Gedde: 1.præmie: Tommy Thorning, 1,45 kg. – 59 cm.

Der var desuden præmier for først indvejede havørred både fredag, lørdag og søndag. Desuden fik alle deltagende juniorer præmier med hjem. Der skal derfor lyde en stor tak til alle præmiesponsorerne, der var med til at gøre det til en festlig weekend, slutter bestyrelsen. Se mere om foreningen her.

Denne artikel Uggerby Å Cup, 2008. er oprindeligt publiceret på Fisk & Fri.