Vi accepterer disse kort
DAG-TIL-DAG LEVERING
FRA 49 kr.

FRI FRAGT
VED KØB OVER 500,-

BYT JULEGAVER
INDTIL 8. JANUAR

FISKEHJUL

Når du skal vælge det fiskehjul, der skal være din trofaste følgesvend på fisketuren, er det en god ide at sætte sig ind i hvilket fiskeri, det skal bruges til. Et fiskehjul skal kunne rumme rigeligt med line til at kaste derud hvor fiskene er – samt selvfølgelig noget ekstra line inderst på spolen til den dag, hvor den helt store hugger og flår massevis af line af dit hjul. En kvalitetsbremse på dit fiskehjul skal sikre, at linen kan kører helt jævnt af spolen, så du undgår linebrud eller at krogen bliver revet fri af fisken. Lineoplægget på et godt fiskehjul, skal være så godt, at linen giver minimal friktion mod spolekanten – og dermed et langt kast – når den forlader spolen på dit fiskehjul. Du kan vælge mellem frontbremse der er et godt valg til meget stærke fisk, der tager lange udløb – eller en bagbremse, der har den fordel at den er lettere at justere. Et godt fiskehjul, der er behageligt at fiske med en hel dag, skal køre med minimal friktion, så man næsten ikke mærker, at man drejer rundt på håndtaget under indtagningen. Og sådan skulle det også meget gerne være, når du har brugt dit fiskehjul i et stykke tid. Multihjulet, hvor spolen roterer på en vandret akse anvendes mest til det lidt tungere spinne og havfiskeri, mens fastspolehjulet anvendes til det lettere spinnefiskeri efter fx ørred, regnbueørred, aborre, sandart , gedde og laks. Det perfekte valg af fiskehjul til lige præcis det fiskeri, som du dyrker, vil du kunne læse meget mere om i de mange hundrede artikler, der er lagt op her på www.fiskogfri.dk – samt i det trykte blad, der udkommer 10 gange om året – og som du kan abonnere på HER. I Fisk & Fri bringer vi også løbende grejnyheder og holder dig orienteret om de mest spændende nyheder på grejfronten, så der er masser af læsestof at gå i krig med. Et kvalitets fiskehjul bliver du glad for på den lange bane, men den skal heller ikke koste mere end, hvad godt er. Her på siden har vi derfor sammensat et udvalg af fiskehjul, der har et rigtig godt forhold mellem pris og kvalitet – og der vil løbende komme mange flere fiskehjul at vælge imellem. God fornøjelse med køb af fiskehjul.